Diverse Fritid — 26 marts 2010

En tilflytters beretning om livet i Idestrup

For lidt over 6 år siden flyttede min familie og jeg til Idestrup. Vi kom inde fra København, hvor jeg selv har boet det meste af mit liv. Min mand er fra Stubbekøbing og vore 3 børn havde den alder, hvor den ældste skulle til at begynde i skole i det kommende år.

 

Vi valgte Idestrup
Af alle steder på Falster, valgte vi så Idestrup. Jeg selv var ikke særlig kendt hernede i starten, men blev det hurtigt. Med 3 børn i børnehavealderen og kommende skolealder, var der jo rigeligt at tage sig til. Men vi blev rigtig godt modtaget i børnehaven, og jeg selv startede ud med at være dagplejemor, da vores lille dreng dengang kun var 1 1/2 år. Det var en dejlig tid. Vi som familie kom godt ind i det lokale samfund, som viste sig at rumme langt ud over , hvad jeg havde i mine tanker til at starte med. Min mand blev hurtigt engageret i fodbold, og var fodboldtræner i flere år, da der jo er rigtig gode faciliteter hvad angår en dejlige, store fodboldbaner, der jo giver oplagt mulighed for socialt samvær.

Igennem de sidste 4 år har det for vores vedkommende stået på børn, der nu alle er i skolealderen, og jeg må da indrømme, at det er dejligt, at se og fornemme at vore børn stortrives i skolen. Vi bor i cykel-afstand, hvilket jo også gør det lidt nemmere, når vore børn skal til og fra skole. Børnene har alle nogle dejlige legekammerater, og er glade for deres lærere. I vores fritid er der mange sommeraktiviteter i form af fodbold, spejder, børn og unge klub. Ungdomsklub. Endda en nyopstartet lektie-cafe, der henvender sig til børn og unge i alderen 11-15 år. Startet op af initiativrige forældre, der gerne vil gøre en ekstra indsats for deres børn. Vi har en velfungerende dagpleje, hvor unge familier har mulighed for at få deres børn passet. Vi har en rigtig dejlig børnehave, hvor pædagoger har lagt et fantastisk stykke arbejde igennem rigtigt mange år, og de vil altid stå på vore nethinder, for det fine og betydningsfulde arbejde, de har gjort i alle de år, til stor glæde for vore børn.

Idestrup, en aktiv by
Vi har et aktivt by-liv. Hvor mange mindre byer, kan prale af, at kunne afholde “Late Night” 2 x om året. Vi har en større velfungerende købmandsbrugs med egen slagterbutik. Vi har Idestrup Trælasthandel, som vist er kendt på det meste af Falster, og sikkert også på Lolland! Dertil er der blevet udvidet indenfor de sidste par år, så vi også har en stor og fin el-forretning i byen. Og ikke at forglemme har vi også en rigtig god ældre-politik, forstået på den måde, at vi har en meget aktiv ældre-forening, hvor vi dels har en meget attraktiv genbrugsbutik, hvor folk kan komme og købe spændende ting, til sig selv, men så sandelig også til deres børnebørn, hvis de er så heldige, at have dem i byen og tæt på.

Ønsket om nærhed
Alt i alt ender det vel ud i ønsket om nærhed, livskvalitet og vækst, hvilket jeg mener er 3 ingredienser, der alle er tilstede i Idestrup. Vil der så fortsat flytte nye, unge familier til byen? Det håber vi da og vi har fine nye byggegrunde til dem som måtte ønske at realisere deres husdrøm i vores by. Dette var blot en lille tanke med håb og ønske om den bedste fremtid for vore børn og kommende børn og ung.

Vibeke Andersen

 

Relaterede indlæg

Share

About Author

(1) Reader Comment