Institutioner Nyheder — 03 april 2010

Den liberale tænketank CEPOS har netop offentliggjort en stor rapport som sætter fokus på den undervisningseffekt som folkeskolerne i Danmark leverer. Læs mere på www.undervisningseffekt.dk

Rapporten beskæftiger sig med tal fra 2003 til 2007. og placerer her Krogløvskolen i Idestrup som nummer 1 blandt de kommunale skoler i Guldborgsund kommune og som nummer 116 på landsplan ud af 1.215 skoler. For året 2007 placeres Krogløvskolen som nummer 94 på landsplan.

Undervisningseffekt
Når CEPOS sætter fokus på undervisningseffekten, skyldes det, at undervisningseffekten er et mål for, hvor gode de enkelte skoler er til at hæve elevernes kundskabsniveau og derfor reelt et udtryk for hvor god en skole er.

Krogløvskolen bedst
Med andre ord, så er Krogløvskolen i Idestrup den skole blandt de 19 kommunale skoler som formår at levere den højeste undervisningskvalitet og der igennem at hæve elevernes kundskabsniveau mest.

Rapporten viser desuden, at dette ikke blot er et enkelt år hvor Krogløvskolen har opnået et så flot resultat, men at niveauet på skolen er stabilt og at vi derfor også fremadrettet kan forvente sådanne flotte resultater.

Sådanne flotte resultater kan vi alle i Idestrup jo kun være stolte af – et stort tillykke til skolens personale for den fantastiske indsats som har resulteret i disse flotte resultater.

Download
Download pdf oversigt over Guldborgsund skolernes resultater her.

 

Relaterede indlæg

Share

About Author

(3) Readers Comments

  1. Utroligt flot. Jeg sidder her og bliver så stolt på vore børns vegne. Supergodt dækket. Så må vi i fremtiden håbe, at politikerne, også vil sætte pris på dette, og tage disse flotte resultater med i deres overvejelser.

    Med venlig hilsen
    Vibeke Andersen

  2. Pingback: Kommunens dygtigste afgangselever belønnet | IdestrupTidende.dk

  3. Pingback: Guldborgsund Kommunes Faglige flagskib – Krogløvskolen – forslået lukket | IdestrupTidende.dk